Akvarieservice – fast aftale
Hos Dansk Akvarieservice vil vi meget gerne hjælpe med at passe jeres akvarium løbende, så det altid fremstår smukt og indbydende. Det signal, som et velplejet og visuelt indbydende akvarium kan sende i jeres virksomhed, kan betyde meget for jeres kunders indtryk, gæsternes oplevelse og ansattes velbefindende – et signal som Dansk Akvarieservice har flere års erfaring med at skabe.
Med en serviceaftale hos Dansk Akvarieservice kan I slippe for bekymringer omkring dyr og planters trivsel, om hvorvidt pumper eller andet udstyr er ophørt med at virke eller om vandkvaliteten er på vej i en forkert retning grundet manglende rensning og rengøring.
Kort sagt kan en serviceaftale hos Dansk Akvarieservice dække alle de behov og ønsker I måtte have for at sikre et velkørende og smukt akvarium.
Serviceaftale kontrakt
I fællesskab udformer vi en kontrakt og en fast servicepris ud fra jeres specifikke ønske og vores vurdering af omfanget af opgaven samt et aftalt antal besøg.
Ved hvert servicebesøg efterlader Dansk Akvarieservice en besøgsrapport med en beskrivelse af det udførte stykke arbejde og eventuelle bemærkninger. Se besøgsrapporten her
I vores serviceaftaler er der altid inkluderet et antal årlige nødopkald, som man kan benytte sig af, hvis der opstår et pludseligt akut problem.